Michelle - Portræt

‍Jeg hedder Michelle
Jeg er 37 år. Jeg var 30, da jeg blev skadet. Jeg fik en hjerneblødning i februar 2017. Jeg har ikke som sådan fysiske mén. Under min operation fik jeg en blodprop, så jeg kunne ikke bevæge mit højre ben. Det har jeg genoptrænet. Men jeg går til fysioterapeut, da jeg stadig kan have lidt med min lænd. Ellers har jeg ingen fysiske mén.

At være ung med en hjerneskade
Det er nogle gange frustrerende. Jeg har haft rigtig svært ved at acceptere, at jeg ikke kan det samme, som jeg har kunnet.

Før kunne jeg have et fuldtidsjob
Nu kan jeg arbejde 15 timer. Det har taget mig 7 år at finde ud af.

Jeg skal holde pauser i løbet af dagen
Jeg skal planlægge mit sociale liv i forhold til min energi. Der er bare meget planlægning. Mit liv nu er meget mere struktureret, end det var før. Jeg har rutiner. Jeg skal planlægge, hvornår jeg vasker tøj. Hvornår jeg har aktiviteter, som er mere krævende energimæssigt, for eksempel sociale arrangementer. Jeg har en datter på 11. Det kræver også sit. Selvom hun er blevet ældre og mere selvstændig nu, er der stadigvæk opdragelse og sådan nogle ting. Men det handler meget om, at jeg skal prioritere min energi og mine aktiviteter. Det skulle jeg ikke før.

Det er vigtigt, at folk ved om mennesker med en hjerneskade …
… at selvom det ikke er synligt, kan man gå og tumle med mange ting. Det er okay at spørge – hvis man fx møder mig – om min hjerneskade: Hvordan er det sket? Hvilke problematikker har jeg? Jeg er lydfølsom. Det gør, at jeg har ørepropper, når jeg er ude til musik. Det er okay at spørge: Hvorfor har du ørepropper? Så kan jeg sige, at det er fordi, jeg er lydfølsom. Det med at være åben er i hvert fald okay for de fleste. At man spørger ind til det i stedet for, at man går og tænker en masse. Selvom man ikke sidder i kørestol, kan man have lige så mange problematikker.

Unge Hjerner har betydet rigtig meget for mig
Jeg var 30, da jeg kom ind i Unge Hjerner, så jeg var heldig, at jeg lige kunne komme med. Aldersgrænsen gik til 30, dengang. Det har betydet, at jeg har kunnet snakke med andre unge om, hvilke problematikker man møder i hverdagen. Især i starten, fordi man er ved at finde sig selv og finde ud af de ting, man ikke kan. Det gør, at jeg har et netværk, som forstår mig på en anden måde, end mine venner, veninder og familie gør. Jeg kan være åben på en anden måde i Unge Hjerner.