Kevin - Portræt
I videoen - og i artiklen nedenfor - kan du få mere at vide om Kevins liv med en skade i hjernen
I videoen - og i artiklen nedenfor - kan du få mere at vide om Frejas liv med en skade i hjernen
Jeg hedder Freja
Jeg er 26 år gammel. Da jeg fik min skade, var jeg 20 år. Jeg stod på en altan, som faldt sammen. Der faldt jeg 6 meter ned. Jeg fik en hjerneblødning og en hjernerystelse. Jeg har ikke haft nogen fysiske konsekvenser, andet end ekstrem hjernetræthed, som selvfølgelig kommer og går, men som påvirker min hverdag.
Når man som ung får en hjerneskade…
… er det svært i forhold til fester og sociale arrangementer. Men også i forhold til uddannelse.
Jeg havde ikke en uddannelse, da jeg fik min skade
Man bliver påvirket rigtig meget, når man kommer og ikke har en uddannelse. Det er både kommunen, der gerne vil have en i gang, og mennesker, man møder, som gerne vil have, at man kan svare på, hvad man skal. Det er svært at svare på, når man ikke ved, hvor meget man kan. Der er mange forventninger, når man kommer som ung og ikke har en uddannelse. Men måske heller ikke kan tage en uddannelse.
Før jeg fik min skade…
… festede jeg rigtig meget og passede måske ikke så meget på mig selv. Jeg havde svært ved at sætte grænser og svært ved at mærke mig selv. Jeg var i gang med et sabbatår. Jeg var i gang med at finde ud af, hvad der skulle ske i mit liv, da skaden skete.
I dag laver jeg …
Alt muligt. Men det er planlagt altsammen for, at jeg kan alt det, jeg gerne vil. Så er jeg i gang med en fleksjobafklaring gennem Københavns Kommune.
Når jeg møder folk, som ikke ved noget om hjerneskader …
… ser de, til at starte med, en kvinde, som ikke umiddelbart ligner en, der har et handicap. Jeg ville ønske, at folk forstod, at jeg har brug for at sige nej til ting. Jeg har brug for at gå tidligere end andre. Jeg har brug for at nå at tage en lur, før jeg skal se nogen. Jeg har brug for at vide, hvad der skal ske. Ellers bliver jeg stresset.
Unge Hjerner har betydet enormt meget for mig
Jeg startede i Unge Hjerner lige efter, jeg havde fået min skade. Jeg havde brug for at vide, hvad en erhvervet hjerneskade er. Hvad kan jeg gøre? Og at møde andre mennesker, som har det på samme måde som mig. Det tror jeg er rigtig vigtigt, at man møder ligesindede, som man kan sparre med eller hjælpe og få hjælp af. Og støtte.